Esbjerg - Byen fyldt med liv

I Esbjerg danner det gamle Ting- og Arresthus den romantiske ramme om jeres vielse. 

Huset ligger centralt ved Torvet i hjertet af Esbjerg.

 

Ting- og Arresthuset blev opført i 1892 og blev brugt indtil 1983 til officielle formål. Arresthuset blev brugt indtil 1947, hvor den sidste indsatte blev løsladt.

 

Under Anden Verdenskrig brugte den tyske besættelsesmagt bygningen til deres formål, og mange danske frihedskæmpere blev fængslet her. Fængselscellerne eksisterer stadig i Arresthuset.

 

Vielsen finder sted i det smukke bryllupsværelse. Hvis I har lyst, er der selvfølgelig også mulighed for at nyde en forfriskning med jeres gæster i et tilstødende lokale efter ceremonien.


Vi gør opmærksom på at der er trapper, både ved indgangen og indenfor, men der er også mulighed for at benytte en elevator. For at benytte elevatoren, skal I gå ind via porten i Torvegade, i gennem gården hen til Tinghuset. Hvis denne indgang er låst, kan Giftefogeden låse denne op for jer. Kontakt os meget gerne hvis I har spørgsmål til denne. 

Læs mere om Esbjerg Ting- og Arresthus lige her

Bryllup på en solskinsdag på Ting- og Arresthuset

Bryllup på en solskinsdag på Ting- og Arresthuset

 

Bliv gift i byen, der summer af liv

Fantastiske naturoplevelser, spændende museer og kunst, hyggeligt bymiljø - alt sammen omgivet af den unikke og smukke natur tæt på Vadehavet.

Vielsen foregår i det smukke bryllupsværelset, som blev renoveret i 2013 i tråd med husets historie og stil. De originale møbler fra Byrådssalen pryder lokalet sammen med tidssvarende malerier, friske blomster og levende lys.

Alt dette tilsammen giver en dejlig romantisk stemning, hvor giftefogeden gør jeres vielse til det absolutte midtpunkt med sin bryllupstale og vielsesritual. 

Efter ceremonien er der mulighed for at nyde en forfriskning i et yndigt tilstødende lokale eller i den gamle Byrådssal, så har I lyst, er I selvfølgelig velkomne til at byde familie og venner med til at fejre jeres helt specielle dag.

 

Sådan foregår vielsen

Vi lægger stor vægt på, at jeres vielse bliver, som I ønsker den. Har I nogle særlige ønsker til vielsen, kontakt os gerne.

Når vi har budt jer velkommen i bryllupsværelset, forestår en af vores giftefogeder den officielle vielseshandling ledsaget af en bryllupstale.

Herefter er der tid til at udveksle ringe og til at tage bryllupsbilleder. Højtideligheden afsluttes med overrækkelse af jeres vielsesattest.

 

Mulighed for at nyde et glas efter vielsen

Hvis I ønsker at nyde et glas efter vielsen, kan det naturligvis sagtens lade sig gøre. For en sikkerheds skyld må I meget gerne spørge på Vielseskontoret eller personalet, når I ankommer til Ting- og Arresthuset, så vi kan sikre, at lokalet er ledigt. Hvis I ved det på forhånd, må I meget gerne oplyse os om, hvor mange gæster I forventer.

Vær opmærksom på, at I selv skal medbringe glas, drikkevarer mv.

 

Nogle dage kan der kan være mange vielser, og derfor vil det desværre kun være muligt at benytte lokalet i 10-15 minutter. Skal festen vare lidt længere, vil Destination Vadehavskysten meget gerne hjælpe jer med at finde fine lokaler til jeres reception.

 


I 2013 gennemgik det gamle Ting- og Arresthus en stor restaurering, så det igen står flot og skaber smukke og indbydende rammer om jeres vielse. Et smukt åndehul midt i en energifyldt storby.


 

Fejr jeres særlige dag på det gamle Ting & Arresthus

Fejr jeres særlige dag på det gamle Ting- og Arresthus.

Oplev Esbjerg

I Esbjerg finder I fantastiske naturoplevelser, spændende museer og kunst, hyggeligt bymiljø, masser af butikker, kulturelle arrangementer og festivals og sportsfaciliteter i top - alt sammen omgivet af den unikke og smukke natur i Nationalpark Vadehavet.

 

I Nationalpark Vadehavet kan I opleve det enestående dyre- og fugleliv ved kysten eksempelvis Sort Sol.

Hvis I ønsker at komme ud at bevæge jer, er der i løbet af året mange muligheder for blandt andet at komme på Østerssafari.

 

Turistkontoret i Esbjerg hjælper gerne med råd og booking af overnatning og arrangementer i byen.

Via Destination Vadehavskysten kan I finde kontaktoplysninger og læse meget mere om, hvad I kan opleve i byen.

 

Skulpturen "Mennesket ved Havet"


Med skulpturen Mennesket ved Havet åbner Danmarks port mod vest sig mod verden og byder velkommen til Esbjerg. 


 

Ophold og indkøb i Esbjerg

 

Esbjerg byder på mange variationer af gode spisesteder og overnatningsmuligheder for enhver smag.

Hvis I ønsker det, byder Esbjerg på mange steder, hvor I kan fejre jeres vielse.​


I Esbjerg har I også mange muligheder for at finde spændende gaver, blomster, måske vielsesringene, og hvad I ellers måtte have brug for.
Her findes Danmarks længste gågade med specialbutikker og hyggelige caféer, og i byens periferi finder I store shoppingcentre, møbelhuse og varehuse med mange muligheder for parkering.


Derudover kan Esbjerg byde velkommen i Vestkystens største shoppingcenter Broen Shopping med 70 butikker, restauranter og biograf lige for enden af gågaden.


Her kan du se en lille film om bylivet i Esbjerg

God fornøjelse.

 

Broen Shopping center

Jeres vielse finder sted i

Jeres vielse finder sted i

Esbjerg Ting- og Arresthus

Skolegade 33

6700 Esbjerg

 

Fredage kl. 10.00 - 12.40
Lørdage i ulige uger kl. 10.00 - 12.40

Vielse i det fri eller på et særligt sted?

 

Bryllup på stranden, i haven eller måske til søs? Jeres vielse kan naturligvis foregå, præcis hvor og hvornår I ønsker det.

Læs mere

For at blive gift er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, inden vielsen kan finde sted.

Læs mere