Esbjerg

Bliv gift i byen der summer af liv.

Smukke naturoplevelser, spændende museer og kunst, hyggeligt bymiljø - alt sammen omgivet af den unikke og smukke natur tæt på Vadehavet.

 

I Esbjerg danner det gamle Ting- og Arresthus fra 1892 rammen om jeres vielse.

Det raffinerede hus med kamtakket gavl og et tårn, som strækker sig 30 meter op i luften, ligger centralt ved Torvet i hjertet af Esbjerg.

 

Vielsen foregår i det smukke bryllupsværelset, som blev renoveret i 2013 i tråd med husets historie og stil. De originale møbler fra Byrådssalen pryder lokalet sammen med tidssvarende malerier, friske blomster og levende lys.

Alt dette tilsammen giver en dejlig romantisk stemning, hvor giftefogeden gør jeres vielse til det absolutte midtpunkt med sin bryllupstale og vielses ritual. 

 

Efter ceremonien er der mulighed for at nyde en forfriskning i et yndigt tilstødende lokale eller i den gamle Byrådssal, så I er velkommen til at byde familie og venner med til at fejre jeres helt specielle dag.


I 2013 gennemgik det gamle Ting- og Arretshus en stor restaurering, så det igen står flot og skaber smukke og indbydende rammer om jeres vielse. Et smukt åndehul midt i en energifyldt storby


 

Ophold og indkøb i Esbjerg

 

Esbjerg byder på mange variationer af gode spisesteder og overnatningsmuligheder for enhver smag. Hvis I ønsker det, byder Esbjerg på mange steder, hvor I kan fejre jeres vielse.​


I Esbjerg har I også mange muligheder for at finde spændende gaver, blomster og måske vielsesringene, og hvad I ellers måtte have brug for.
Her findes Danmarks længste gågade med specialbutikker og hyggelige caféer, og i byens periferi finder I store shoppingcentre, møbelhuse og varehuse med mange muligheder for parkering.


Fra påsken 2017 har vi Vestkystens største shoppingcenter Broen Shopping med 70 butikker, restauranter og biograf lige i tilknytning til gågaden.


Her kan du se en lille film om bylivet i Esbjerg


Turistkontoret i Esbjerg hjælper gerne med råd og booking af overnatning og arrangementer i byen.

Via Visitesbjerg.dk kan du finde Visit Esbjergs kontaktoplysninger og læse meget mere om, hvad du kan opleve i byen. God fornøjelse. 

 


Med skulpturen Mennesket ved Havet åbner Danmarks port mod vest sig mod verden og byder velkommen til Esbjerg. 


 

Oplevelser i Esbjerg

 

I Esbjerg finder I smukke naturoplevelser, spændende museer og kunst, hyggeligt bymiljø, masser af butikker, kulturelle arrangementer og festivals og sportsfaciliteter i top - alt sammen omgivet af den unikke og smukke natur i Nationalpark Vadehavet.

 

I Nationalpark Vadehavet kan I opleve det enestående dyre- og fugleliv ved kysten eksempelvis Sort Sol.

Hvis I ønsker at komme ud at bevæge jer, er der i løbet af året mange muligheder for blandt andet at komme på østerssafari.


Vil I høre nærmere?

Kontakt vielseskontoret på vielse@esbjergkommune.dk eller 76 16 89 00


 

  • Lad Esbjerg Ting & Arresthus danne rammen om jeres helt særlige dag.

  • De smukke omgivelser giver rig mulighed for flotte fotografering

  • Vores giftefogeder skaber en tryg og god atmosfære, så jeres vielse bliver en god oplevelse

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies