Mød giftefogederne

Når I skal giftes, står vores giftefogeder og evt. vidner klar til at gøre jeres vielse til dagens højdepunkt.
Herunder kan du se og læse lidt mere om vores giftefogeder.

Tilknyttet Det Gamle Ting- og Arresthus i Esbjerg

Susanne H. Andersen

Susanne H. Andersen

At være giftefoged er noget af det bedste ved mit arbejde. Jeg har været giftefoged siden 2010, og årene har budt på mange forskellige slags vielser. Det er svært ikke at leve sig helt ind i alle parrenes oplevelse, stemning og nærvær, og derfor er hver vielse også en ny vielse, hvor jeg gøre mit bedste for at det bliver en mindeværdig dag for jer og jeres gæster.
Ægteskabet er en tradition, der bygger på det tætte bånd to mennesker i mellem. At være med til at knytte det bånd, er en stor oplevelse hver gang. 

Gitte Bjerregaard

Gitte Bjerregaard

Siden 2007 har jeg været giftefoged, og det er et dejligt afbræk i hverdagen. Hver eneste vielse er speciel, og jeg forsøger altid med varme og indlevelse at give hvert enkelt brudepar en mindeværdig dag. Uanset om vielsen foregår i eller uden for de kommunale lokaler, forsøger jeg at mærke efter, hvad I har brug for og lyst til. Det er jo jeres store dag.

 

Dorte S. Stephansen

Dorte S. Stephansen

Jeg har været giftefoged ved Esbjerg Kommune siden 2008. For mig er det vigtigt, at hvert enkelt brudepar får oplevelsen af, at netop jeres vielse er noget ganske særligt, og at netop I er i centrum.
Jeg vægter højt at være nærværende og til stede i nuet for at give jer en unik oplevelse og en mindeværdig dag, som indfrier jeres ønsker.

 

Tilknyttet Det Gamle Rådhus i Ribe

Dorte Thomsen

Dorte Thomsen

Jeg har været giftefoged i Esbjerg kommune siden 2014. Det vigtigste for mig som giftefoged er, at I får en mindeværdig og god dag. Jeg forsøger altid at give jer en god oplevelse. 


Den bedste dag som giftefoged er, når I er glade og synes godt om min indsats.  

 

 

 

Ole Kruskov Gregersen

Ole Kruskov Gregersen

I mine år som giftefoged på Det Gamle Rådhus i Ribe har jeg mødt både glæde og nervøsitet. For mig er det derfor vigtigt at skabe både trygge rammer og mulighed for at udfolde glæden. Selvom der er mange vielser på Det Gamle Rådhus, så er hver enkelt vielse unik, og sådan skal det være. Og en stor fornøjelse er det, når brudeparrene også ønsker at udforske byens mange andre rum med et besøg efter selve vielsen.

Bente Elkjær Larsen

Bente Elkjær Larsen

Jeg har været giftefoged siden 2013. Jeg møder brudepar med stor respekt for forskellighed. Det er vigtigt for mig, at der ved vielsen skabes en atmosfære, som giver jer en helt speciel og uforglemmelig oplevelse. I skal mærke, at der er tid og ro til nærhed og kærlighed. For mig er det vigtigt, at I er i centrum, og at der er tid til netop den stemning, som I selv er med til at forme. Det en stor glæde at få lov til at være en del af jeres store dag og se jeres kærlighed til hinanden.

 

 

 

Katrin Sanderink

Katrin Sanderink

Jeg har viet de første par i Esbjerg kommune i december 2018. Som giftefoged er det mig en stor glæde og ære, at jeg må ledsage brudeparrene fra nær og fjern på deres første skridt i deres fælles liv.

Enhver vielse har en hel egen magi. Vi sætter en ære i, at indfri jeres ønsker og forventninger for denne specielle dag, så at I og jeres gæster er trygge og kan føle denne magi.

Jeg synes, at det er en fantastisk bonus, at vi her i Esbjerg Kommune kan byde på vielser i meget smukke og stemningsfulde omgivelser.

 

 

 

 

Susanne Hansen

Susanne Hansen

Jeg har været giftefoged i Esbjerg Kommune siden 2017. Det er et privilegie at være giftefoged, og få lov til at være en del af to menneskers helt særlige dag. Det er vigtigt for mig at brudeparret føler sig godt taget imod og er trygge ved vielsen, jeg lægger vægt på i samarbejde med parret at planlægge vielsen, så den bliver personlig og har et indhold, der afspejler parrets ønsker.

Esbjerg Kommune tilbyder fornemme rammer for vielsen, det være sig på Rådhusene eller på et særligt sted med betydning for parret.

At være giftefoged giver mange unikke oplevelser, husker en vielse ved Kammerslusen, hvor der pludselig var en flok nysgerrige får, der ønskede at være med, det blev der grinet del af.

Vielse i det fri eller på et særligt sted?

 

Bryllup på stranden, i haven eller måske til søs? Jeres vielse kan naturligvis foregå, præcis hvor og hvornår I ønsker det.

Læs mere

Acceptér cookies

Denne hjemmeside gør brug af cookies. Vi bruger cookies til at lære, hvordan hjemmesiden bliver anvendt, så vi kan forbedre brugervenligheden.
Når du har accepteret cookies, kan du altid fjerne dem igen ved at slette dem i din browser.

Acceptér ikke cookies Acceptér kun funktionalitetscookies Acceptér alle cookies