Velkommen til Esbjerg Kommune - Forside

Gå til hovedindhold (Tryk Enter)

Borgerlige vielser

I Esbjerg Kommune kan I blive gift, ligesom I ønsker.

Her på siden har vi samlet alle de gode informationer om, hvordan I kan blive viet.

Vi kan hjælpe jer med at planlægge jeres vielse, om I vil giftes i Ting- og Arresthuset i Esbjerg, Det Gamle Rådhus i Ribe, eller måske I gerne vil vies udendørs ved et af vores naturskønne steder, hjemme eller et helt andet sted.

Det, og meget mere, kan I blandt andet læse om her. I finder også informationer om alt det praktiske med tidspunkter, priser og de nødvendige dokumenter. 

I galleriet kan I også finde inspiration til netop den vielse, I drømmer om.

Sådan gør I

Når I skal giftes, skal I have styr på de praktiske ting og papir.

Læs om alt det praktiske her

Genudstedelse af attest

Har I brug for at få en ny vielsesattest, kan I her ser hvordan du skal gøre for at få den.

Læs mere her om genudstedelse af vielsesattest

Bliv gift et særligt sted

Drømmer I om at blive gift på et helt særligt sted, er det naturligvis også muligt i Esbjerg Kommune. Hvad enten I planlægger bryllup på stranden, i haven, på vandet eller et helt fjerde sted, er vi parate til at foretage den officielle del af vielsen.

Læs mere om udendørsvielser

Esbjerg Ting- og Arresthus

Bliv gift i byen der summer med liv. Det smukke bryllupsværelse på Ting- og Arresthuset danner rammerne for jeres vielse. I byens centrum finder du dette raffinerede hus med tårnet, som strækker sig 30 meter op mod himlen.

Læs mere om Vielser på Ting- og Arresthuset

Det Gamle Rådhus i Ribe

Forestil jer at blive viet i Nordens ældste by, som emmer af historie i de brostensbelagte gader med de kønne og farvestrålende middelalderhuse skulder ved skulder i bymidten. Ribes middelaldercentrum med kringlede gader og smukke bygninger.

Læs mere om vielser på Det Gamle Rådhus

Galleri og Gæstebog

Her har du mulighed for at se billeder og kommentarer fra par, som er blevet borgerlig viet i Esbjerg Kommune.

Klik her for at se Galleriet og Gæstebogen

Kontakt Vielseskontoret

Har I nogle spørgsmål?

Kontakt os gerne

Uanset om I skal holde et lille intimt bryllup eller det helt store, er der vigtige ting, man skal huske.

Har I nogle spørgsmål til ægteskabserklæringen, navneændring, selve vielsen eller måske ønsker om noget ganske særligt til jeres vielser, er I altid velkomne til at kontakte os.