Fem skønne par vandt Esbjergs konkurrence om at blive viet ombord på det smukke skib Christian Radich, der også bliver kaldt The Darling of the Fleet. I dagens anledning var skibet smukt pyntet og klar til brudeparrene og deres gæster.
Borgmester Jesper Frost Rasmussen og 1. viceborgmester Susanne Dyreborg stod for selve vielserne og bagefter blev der budt på champagne og jordbær til parrene og deres gæster.
Det var en skøn dag med det dejligste vejr. Vi ønsker de fem par stort tillykke med dagen.
Hej Giftefoged.
Vi have en fantastisk dag, og det var så skønt på Det Gamle Ting & Arresthus, alle gæster har rost der til skyerne.. og den tale du holdet var bare så personlig og lige som vi have håbet.
Vi fortryder ikke 1 sekund at vi blev viet ved jer.. det var næsten som kirke bare mere hyggelig og personligt også ikke så mange sange hehe.. (Oktober 2018)
Kære Vielseskontor.
Min mand og jeg blev gift i juli 2017 hjemme hos min Mor i Esbjerg. Alle korrespondance med dig foregik via min gode veninde (og vidne).
Jeg ville høre om det er muligt at få en ekstra / ny original af den international vielses attest da vi har skullet aflevere originalen i anden sammenhæng (vi har stadig den danske). Vi vil selvfølgelig gerne betale for en ekstra original hvis det er påkrævet. Du må gerne sende den til os.
Og så vil vi meget gerne sende en separat hilsen med tak til Giftefogeden som gjorder dagen endnu mere speciel end vi først havde troet…. Vil du være behjælpelig med at hun får nedenstående besked? På forhånd tak!
Kære Giftefoged.
Vi vil gerne takke dig mange gange for at du gjorde vores specielle dag endnu mere speciel end vi havde forestillet os. Din hjertelighed og indlevenhed havde vi slet ikke forventet og vi var meget positive overraskede og glade.
Din tale var ganske speciel, meget sigende og gennemtænkt.
Vi vil meget gerne have et kopi og bruge den når vi holder vores store fest på et senere tidspunkt. Vi var også meget overraskede og rørte over gaven og kortet fra borgmesteren.
Vi synes virkelig kommunen har en god stil :-)
Dagen var bare helt perfekt, det bedste vejr man kunne forestille sig og den bedste giftefoged vi nogen sinde har oplevet. 1000 tak for det!
Mange kærlige hilsner fra Brudeparret
Hej Vielseskontor!
Vi blev viet i august 2017 på Esbjerg Ting- og Arresthus. Giftefogeden var utroligt mild, sød og venlig, og gjorde vores vielse til en god oplevelse, der ikke bare skulle overstås på kortest mulig tid. Hun havde bl.a. ringet til min mand for at få personlige oplysninger om os før vielsen. Rigtigt menneskeligt og betænksomt af hende. Hils hende og sig mange tak for hendes gode indsats.
Vi vil meget gerne vide hendes efternavn, så vi kan skrive det ned, til minde om den gode dag.
De Venligste Hilsener fra Brudeparret.
Hej.
Vi føler stor trang til at takke for et godt samarbejde i forbindelse med vores vielse juni 2017 i vores klubhus.
Din søde omgængelig og samarbejdsvillige facon var forfriskende og rar.
Vi takker ligeledes mange gange for den fantastisk flotte tale du holdt, som var med til at fuldende vores dag.
Vi havde ikke ventet en tale af denne standard. Det var dagens store positive overraskelse, og vi var begge rørt til tårer over den.
Mange af vores gæster kommenterede og roste ligeledes din smukke tale efterfølgende. Den blev virkelig lagt mærke til.
Kan vi være så heldige, at du stadig har talen på skrift, og evt. kan få den tilsendt.????
Mvh. anonym.
På vegne af min mand og familie vil jeg gerne endnu en gang takke for den glædelige, ukomplicerede og virkelig smukke bryllup ceremoni juni 2017.
Alle var meget imponerede og begejstrede for dig, dine kolleger, beliggenheden og den afslappede atmosfære.
Alle kunne især lide din tale, som sagde mange ting, så smukt om fremtiden.
Med venlig hilsen fra Hamburg.
Bryllup på stranden, i haven eller måske til søs? Jeres vielse kan naturligvis foregå, præcis hvor og hvornår I ønsker det.
I Esbjerg kan vielsen finde sted i det gamle raffinerede Ting- og Arresthus’ smukke centrale bygning, som strækker sig 30 meter mod himlen.
I Ribe finder vielsen sted i smukke historiske lokaler på Det Gamle Rådhus.
For at blive gift er der nogle betingelser, som skal være opfyldt, inden vielsen kan finde sted.